Tilføjer Tak! Lige tilføjet: Produkter: Total: Subtotal: Gratis fragt. Shop videre Indkøbskurv
Mermaid Stories - Leather


VI TÆNKER PÅ DIN HUD


Hos Mermaid Stories har vi brugt lang tid på at undersøge, hvad der er vigtigt for jer. Vi har designet vores ure efter de ønsker, I er kommet med: Et unikt produkt, som både er lækkert at se på, men også at have på, så det ikke er i vejen i dagligdagen. Et elegant ur som ikke føles tungt eller stift på håndledet. Derfor er vores ure netop designet til at være meget lette, og vores læderremme bløde allerede fra dag ét.  

 

DUFTEN TÆLLER.
OG DET GØR FØLELSEN OGSÅ. 

 

Dit Mermaid Stories ur kommer med en rem af vegetabilsk garvet læder, som er specielt blødt og behageligt at have på dit håndled - allerede fra første gang du bruger det. Og som en ekstra bonus, så gør det, at læderet dufter dejligt af præcis dét det er: læder.  

Udover at læderets struktur og garvningsproces er vigtig for os, er det også essentielt hvor det kommer fra. På nuværende tidspunkt er ca. halvdelen af vores læder certificeret som økologisk - men vi stræber på at det skal blive endnu mere! 

 

DIN REM VIL FÅ EN FIN PATINA, OG KUN BLIVE SMUKKERE SOM TIDEN GÅR.


Vegetabilsk garvet læder har sin helt egen personlighed og historie. Derfor vil man opleve, at læderremmene vil ændre sig med tiden, og få en smuk, unik patina. Præcis ligesom når vores hår afbleges af solens stråler om sommeren, ligeledes vil remmene mærke solen og de andre omgivelser, når det følges med dig rundt i verden. De lysere remme som champagne og gammelrosa vil ikke afblege, men derimod blive mørkere med tiden. Her er et eksempel på, hvordan du kan forvente, at remmens farve vil udvikle sig:

MIA with her dusty pink leather - and how it changes over time

Men hvor er det så lige, at den der blødhed, som vi snakker om, kommer fra? Porerne i vores læder er åbne, hvor de i mange tilfælde er lukkede. Dette gør, at læderet kan ånde og suge den fugt og luft til sig, som den behøver for at føles blød og behagelig om håndleddet. Det gør dog også, at den er mere modtagelig overfor snavs, hvilket betyder, at man skal passe på specielt de lyse remme, da nogle pletter vil være svære at fjerne. Sådan er det nu engang med naturlige materialer - de vil ændre sig. Det hører med til oplevelsen, og er derfor ikke grund for et garantikrav. Husk blot på, at de lysere læderremme er mere sensitive, og vil sandsynligvis beholde pletterne, hvis de kommer i kontakt med produkter, hvor farven smitter af.   

   

HVORDAN PASSER DU BEDST PÅ DIN LÆDERREM?


Mermaid Stories er lavet til at være en langvarig kærlighedshistorie. 

Dette gælder også for det vegetabilsk garvede læder, som vi bruger. Det er et simpelt og smukt, men også personligt, materiale. Udover en fugtig klud fra tid til anden til at fjerne lidt støv (gerne med kalkfrit eller destilleret vand), så behøver du ikke gøre så meget andet. Rengør du remmen for ofte, eller med skrappere midler, er det derimod mere skadeligt for den.