Tilføjer Tak! Lige tilføjet: Produkter: Total: Subtotal: Gratis fragt. Shop videre Indkøbskurv
Sådan passer du godt på dine smykker

Til vores forgyldte sterling sølv smykker, har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du passer godt på dem i hverdagen.

  1. Sørg for at undgå kontakt med sæbe, shower gels og rengøringsmidler. Det betyder, at du bør tage dine smykker af, inden du går i bad, dyrker sport eller gør rent. 
  2. Tag dine smykker af, når du går i seng. Vi anbefaler at du opbevarer dine smykker i en lukket stofpose eller plastikpose, for at undgå oxidering.
  3. Regelmæssig rengøring af smykkerne hjælper med at vedligeholde overfladen på smykkerne. Det gøres bedst med en blød klud og lidt lunkent vand. 
  4. Med vores perlesmykker skal du være opmærksom på, at undgå kontakt med parfume, sæbe, rengøringsmidler og deodoranter. Kontakt med disse midler kan fjerne glansen fra perlen og på anden måde skade produktet.For at rengøre dem, brug da en blød klud eller en smykkeklud. Her kan du læse mere om vores perler.

Det er en god ide at gøre det til en del af din hverdag, at rengøre dine smykker, da hverdagsbrugen af make-up, parfumer, lotion mv. er med til at skade smykkernes overflade. 

Om oxidering

Sølvsmykker bliver misfarvede over tid, og du kan opleve sorte pletter på sølvet. Det er en naturlig proces, og er derfor ikke grundlag for en reklamation. Men frygt ej, for du kan nemt selv gøre dine smykker fine og skinnende igen. Du kan enten rense dine smykker med lidt varmt vand, en ren klud og en smule neutral sæbe, eller du kan bruge et flydende pudsemiddel til sølv, men maksimalt i 3-5 sekunder. Man kan desuden også købe en speciel pudseklud hos de fleste guldsmede, som nemt kan bruges til at pudse smykkerne. Hvis du vælger at bruge de skrappere, flydende midler, så vær opmærksom på at læs instruktionerne på produktet, så der ikke gøres skade på smykkernes overflade.

Mermaid Stories Pearl Jewelry - Jewelry Care